Rosmarinolie – Rosemary oil
Den æteriske rosmarinolie er et fremragende kosmetisk produkt. Både inden for hår- og hudpleje har olien suveræne egenskaber, og dertil er rosmarinolie også kendt for at være fin til aromaterapi. Her får du en fuld guide til den populære olie!
Viden om rosmarinolie
Rosmarinolie kommer fra rosmarinplanten, som tilhører læbeblomstfamilien. I realiteten er det en aromatisk urt, som oprindeligt kommer af myntefamilien. I dag er den dog ikke specielt kendt for denne relation, men nærmere for sine egne egenskaber. Rosmarin er en lille grøn busk med blade og en bark, der ændrer farve med tiden. I begyndelsen er buskens bark grøn, men senere bliver farven rødlig, inden den til sidst ender som grå. Bladene har typisk en mørkegrøn overside og er hvide nedenunder. De bedste steder for rosmarin at vokse er i varme, tørre områder. Af den grund er Nordafrika perfekt, men det samme kan siges om Mellemøsten og visse dele af Sydeuropa. Dog har vi også rosmarin herhjemme, hvor den begynder at blomstre i foråret. Den tåler til gengæld ikke vinteren, så hvis man har rosmarin i haven, er det vigtigt at tage den med indendørs, når vejret bliver koldt.
Historisk har vi kendt til rosmarin i flere tusinde år. Grækerne og romerne var begge kendte for at bruge den, og det foregik særligt til pleje af huden. De fandt nemlig ud af, at den var rigtig god, hvis man ønskede at hele huden fra problemer og skader. Desuden var den god til generel rensning. Det samme kan faktisk siges om nutidens olie, der også leverer disse fordele – men i en lidt mere koncentreret form. Olien er æterisk, hvilket vil sige, at den absolut skal blandes inden brug. Det skyldes dens store styrke. Selv små mængder er nok til at give en positiv effekt – og særligt hvis den blandes med andre gode olier.
Køb æterisk rosmarinolie her
Almindelig rosmarin bruges ofte som krydderi til madlavning, så mange forbinder typisk rosmarin med dette. Dog er der en lang række fordele, som den brede befolkning ikke kender ret meget til – her tænker vi naturligvis på de mange medicinske og kosmetiske egenskaber, hvor rosmarin virkelig kan være effektiv, når den er omdannet til olie. Det er dog helt fair, at folk i almindelighed forbinder rosmarin med blot at være et krydderi, for det er nemlig et rigtigt godt og populært krydderi. Smagen kan minde lidt om timian, da den er kraftig og en smule bitter, men dog alligevel passende. Præcis som med oliens formål, er det kun nødvendigt at bruge små mængder, da smagen ellers kan blive for kraftig. Rosmarin opfattes som et særligt godt krydderi til større kødretter.
Men nok om det almindelige rosmarin, for vi skal fokusere på olien. Man udvinder rosmarinolien fra plantens topskud. Produktionen sker ved vanddampdestillation, og her er udbyttet som regel mellem 1 og 2% olie, hvilket svarer meget godt til, hvad andre essentielle oliers udbytte er. Metoden er meget almindelig, når man skal udvinde olie fra planter og urter, så der er ikke ret meget uregelmæssigt her. Der kan dog komme et interessant biprodukt ud af processen, udover den almindelige rosmarinolie.
Rosmarinoliens biprodukt – Rosmarinvand
Når man producerer rosmarinolie ved hjælp af vanddampdestillation, kommer der et biprodukt – rosmarinvand. Dette går også under et par andre navne, såsom rosmarin blomstervand eller hydrosol. Det er dog samme vand, der tales om, og vandet består blandt andet af de mange gode stoffer der trækkes ud af rosmarinbladene, når de koges.
Køb rosmarinvand her
Ligesom i olien er der masser af egenskaber. Vandet kan give håret glans og gøre det blødere. Det kan også virke opfriskende og revitaliserende på huden, hvilket gør det særligt effektivt til personer med hudskader. Alle kan dog bruge det til at forbedre huden eller håret, og der er den store fordel, at vandet er langt mildere end den stærke olie. Du kan passende kombinere rosmarinvandet med rosenvand, som er et tilsvarende produkt, der dog kommer fra produktionen af rosenolie i stedet.
Egenskaber og fordele
Lad os endelig se nærmere på, hvad det egentlig skal handle om. Den essentielle rosmarinolie har brugbare egenskaber inden for både kosmetik, aromaterapi og efter sigende også et par andre ting.
Her er et par ting som rosmarinolie ofte bruges til:
- Rense huden
- Øge blodcirkulationen i huden
- Få hår til at vokse hurtigere
- Forebygge skæl
- Stimulere hjernen vha. duft
- Generel aromaterapi
- Mundhygiejne
De fleste anderkender de fordele, som rosmarinolien har til pleje af hud og hår, og de positive egenskaber med hensyn til aromaterapi er også understøttede. Der er dog mange flere påståede egenskaber, som der er færre beviser for, men som visse forbrugere er overbeviste om. Det er blandt andet, at olien booster immunforsvaret og at den kan hjælpe mod kønssygdomme. Det er svært at sige, hvor meget sandhed der er i dette, så vi vil i første omgang holde os til de fordele, der er blevet bevist.
Rosmarinolie til kosmetik
Først og fremmest er rosmarinolien god ti kosmetik, og særligt med henblik på hudpleje. Den har en meget rensende effekt, hvilket betyder, at du kan rengøre porerne og sikre et fint og rent udseende. Mange æteriske olier er kendte for dette, så det kommer måske ikke bag på dig, at rosmarinolien kan rense huden ganske fint. Det kræver blot nogle få dråber at fjerne urenhederne – i hvert fald hvis du benytter olien regelmæssigt.
Udover at være god til fjernelse af urenheder, bliver rosmarinolie også tit rost for at være god, hvis man lider af tør hud. Den er i stand til at gøre huden mere fugtig og smidig, hvilket også er lig med positiv indflydelse for udseendet, men det er også med til at holde fremtidige bakterier væk. En fugtig og ren hud er nemlig bedre stillet, når den skal modstå de urenheder, der utvivlsomt kommer frem i hverdagen.
Det er de antibakterielle egenskaber i olien, der er skyld i disse fordele. Olien er desuden antiseptisk, om end ikke helt lige så meget som et par af de øvrige æteriske olier. Med andre ord er olien et fremragende valg, hvis du har problemer med bakterier på hudens overflade og ønsker en ren hud. Den kan i hvert fald hjælpe dig godt på vej, og bekæmpelsen af bakterier forbliver en af oliens absolut vigtigste egenskaber.
Som du kunne se i listen over egenskaber højere oppe, er det også tydeligt, at olien er i stand til at stimulere blodcirkulationen. En optimal blodcirkulation betyder som regel, at næringsstoffer fra kroppens indre har lettere ved at nå ud til huden. Dette resulterer i en pænere glød, der især er vigtig at have om vinteren, når det er koldt. Her kan både hud og hår komme til at virke mere glansløst end sædvanligt, så det er positivt, at du kan forebygge det med et simpelt produkt som rosmarinolien.
Håret bliver i den grad også styrket ved brug af rosmarinolie. Den kan stimulere hårsækkene og få håret til at vokse hurtigere og stærkere end almindeligt. Håret får også en lidt anden glød og kommer til at se sundere ud – det skyldes, at olien bringer fugt ind til hovedbunden, hvilket hurtigt kan ses ved regelmæssig brug.
Olien virker desuden godt til at behandle visse problemer i håret. Det kan blandt andet være mod skæl, som altid er irriterende at have. Om end der er mange udbredte løsninger mod skæl, så er det de færreste af dem, der er naturlige. Derfor kan det være, at du foretrækker at bruge et produkt som rosmarinolien, der adskiller sig fra mange af de antiskælprodukter, som har kemiske ingredienser. Mange af dem virker, men da du kan slå to fluer i et smæk ved at bruge rosmarinolie (olien tilbyder som bekendt mange generelle fordele til håret), er det måske værd at overveje.
Den fugt, som olien bringer ind til hovedbunden, omtales ofte som grunden til, at den virker så godt mod skæl. Rosmarinolie kan også bruges mod lus. Den virker ikke nær så godt som en almindelig lusebalsam, men ikke desto mindre kan det være et fint supplementerende produkt, eller eventuelt en midlertidig løsning, hvis du ikke kan få fat i et almindeligt produkt mod lus. Essentielle olier har det nemlig med at virke fint mod lus, om end det ikke er det, de er allermest kendte for. Og det gælder altså også for rosmarinolien.
Det er passende at kombinere rosmarinolie med en anden olie. Det mest oplagte ville være en god basisolie, og her er det endda også muligt at tilføje flere essentielle olier til blandingen, så længe det er i små mængder. På den måde kan du kombinere de forskellige oliers egenskaber og måske opleve en endnu bedre kosmetisk effekt, men det kræver naturligvis også, at olierne er kompatible med hinanden. Hvis rosmarinolie er den eneste olie, du ønsker at bruge, kan du også nøjes med at blande med vand. Det vigtigste er, at du blander den med en eller anden form for neutral væske – olien er nemlig yderst stærk i sig selv, og det kan ofte give problemer, hvis du benytter den direkte på huden uden at fortynde den først. Så husk altid at blande med vand eller med en anden olie – på den måde kan du opleve de bedste fordele på mest sikker vis.
Rosmarinolie mod hårtab
Du ved allerede, at rosmarinolie er godt til hårpleje generelt. Derfor giver det også god mening, at olien kan bruges mod hårtab. Om end den ikke kan stoppe dit hårtab såfremt det er kronisk, så har den potentiale til at bremse tabet en smule og ikke mindst hjælpe til med at holde håret tykt, når det begynder at blive tyndt.
Hvis du masserer olien ordentligt ind i hovedbunden kan det nemlig styrke håret på fortrinlig vis. Det går direkte ind og styrker håret, gør det tykkere og hjælper det med at vokse. Der blev lavet en undersøgelse af Francesc Casadó Galcerá for et par år tilbage, hvor en naturlig hårkur med tre ingredienser i alt – hvoraf rosmarin var den ene – viste særdeles positive effekter. Forsøgspersonernes hår voksede sig langt hurtigere, og det viste sig, at der skete en betragtelig stigning, idet hårvæksten steg med 22,4% gennemsnitligt.
Mange peger på, at grunden er den øgede blodcirkulation, som rosmarinolien forårsager. Selvom hårtab er et vanskeligt område, hvor der stadig ikke findes en endelig kur, der virker 100%, så virker det til, at rosmarinolie er et ganske fint middel at benytte. Det gælder naturligvis både for mænd og kvinder, om end resultaterne godt kan variere, da det ofte er forskellige ting, som hårtab kan skyldes.
Rosmarinolie til aromaterapi
Fordelene til hud- og hårpleje er alene nok til at overveje en investering i olien. Der er dog endnu flere gode grunde. Rosmarinolien er nemlig også meget kendt inden for aromaterapi, hvor man mener, at duften har nogle helt unikke egenskaber. En af disse er, at olien kan stimulere hjernen. Det kan både være rart, når fremtidige sygdomme skal holdes væk, men også hvis man ønsker en forbedret hukommelse og mental klarhed.
Studerende med eksamensangst bliver til tider anbefalet at dufte til rosmarinolie, og det skulle efter sigende have gode effekter, om end der kun er få officielle beviser. Det giver dog meget god mening, når vi tænker over det, for olien har i sandhed en dejlig duft, som virker afslappende. Det vil være naivt at tro, at duften fra rosmarinolien kan fjerne alt stress og alle bekymringer, men den kan med sikkerhed hjælpe en smule på situationen.
Når rosmarinolie benyttes til aromaterapi, er det dog sjældent uden at være blandet med andre midler. Ofte ser vi en kombination af pebermynteolie, lavendelolie og citrongræsolie sammen med rosmarinolien, for denne blanding skulle virke særdeles godt. Alle disse æteriske olier er nemlig kendte for deres positive egenskaber inden for aromaterapi, så det er vildt at tænke på de effekter, som de har sammen.
Udover traditionel aromaterapi kan du også sagtens bruge olien som en helt almindelig luftfrisker i hjemmet, på kontoret, i bilen eller lignende. Her behøver den heller ikke at være blandet med basisolier eller med vand, så længe den ikke kommer direkte i kontakt med hud eller hår. Rosmarinoliens duft vil hurtigt sprede sig i et rum, så hvis du er vild med aromaen og ønsker at påvirke indemiljøet med den, er det bestemt en god mulighed.
Andre fordele ved rosmarinolie
Det siges også, at rosmarinolie er godt til mundhygiejne. Det giver en frisk ånde og kan potentielt fjerne bakterier i munden. Derfor kan man i teorien godt lave en mundskyldning med rosmarinolie, men det kræver, at man laver en fornuftig blanding og husker at spytte ud igen til sidst. I så fald er der en god chance for, at oliens egenskaber kan give en god og frisk ånde. Og det kan trods alt være forsøget værd, hvis du har et problem på dette punkt. Der er dog også mange andre gode løsninger, for eksempel tyggegummi, så dette er ikke en fordel, vi vil gå videre i dybden med.
Rosmarinoliens beroligende duft tilsættes sommetider i creme og shampoo af kosmetikproducenter. Du kan gøre det samme, hvis du har en creme eller en shampoo, du er vild med. Det kræver blot et par dråber at få fordelene fra olien med i den creme eller shampoo, som du allerede bruger, og det kan bestemt være oplagt.
Rosmarinolie kan også benyttes efter rengøring, i tilfælde af du ikke er så vild med lugten af dine rengøringsprodukter. Det foregår lidt på samme måde, som når man benytter olien som duftfrisker. Du kan enten hælde en smule olie op i en skål og stille den midt i et rum, eller du kan blande med vand, samle i en flaske og sprøjte det rundt i hjemmet. Måske kan du endda selv finde på flere metoder!
Desuden fungerer rosmarinolie fint til konservering af madvarer. Olien kan altså forlænge holdbarheden på visse retter. Det fungerer ikke helt lige så godt som salt, og på langt sigt er rosmarinolie nok heller ikke den bedste løsning i verden, men hvis du skal forlænge noget køds levetid en dag eller to, er det bestemt en god idé at bruge rosmarinolie. Det er i hvert fald et bedre alternativ end at smide maden ud!
Der er altså en lang række fordele ved rosmarinolien, men som du måske fornemmer, er det klart til kosmetik og aromaterapi, at olien er bedst. Derfor vil vi ikke nævne ret meget mere om øvrige småting, som olien kan bruges til, men derimod nævne et par forbehold, som du skal være opmærksom på, når du benytter olien til dens primære formål.
Forbehold
Som det allerede er blevet nævnt, er olien æterisk. Bland den derfor med en neutral olie eller med vand i et passende størrelsesforhold. Ofte vil du finde specifik vejledning i købsbeskrivelsen eller på emballagen, når du udvælger et produkt.
Rosmarinolie bør ikke benyttes af gravide kvinder, eller kvinder der ammer, da fostre og spædbørn ikke har godt af den æteriske olie.
Det blev også nævnt, at olien kan øge blodcirkulationen, og det er naturligvis en god ting for huden og håret generelt. Dog skal man passe på, hvis man lider af epilepsi eller har et særligt højt blodtryk, for i så fald vil det være bedst at holde sig væk fra olien, eller i det mindste opblande den kraftigt – mere kraftigt end hvad der normalt anbefales.
Olien kan godt indtages, om end den primært er beregnet til udvortes brug. Igen er det dog vigtigt at blande den op med en almindelig spiseolie (det kunne for eksempel være olivenolie), da det er bedst at undgå potentielle maveirritationer.
Ellers står det dig frit for at benytte olien! Så længe den benyttes ordentligt er der masser af fordele. Derfor: Husk at være opmærksom på disse forbehold, da det vil være ærgerligt at udvikle allergier eller lignende ved at bruge olien forkert.
Konklusion
Der er mange æteriske olier, som er værd at se nærmere på, men en af de mest interessante vil altid være rosmarinolien. Særligt hvis du har fokus på hudpleje eller ønsker at styrke/bevare dit hår. Fordelene til aromaterapi må heller ikke glemmes, og hvis du alligevel har en flaske stående til et af disse formål, vil det altid være interessant at prøve nogle af de mindre kendte egenskaber, som rosmarinolien tilbyder.
Uanset hvad er det en suveræn naturlig olie, der ikke kan efterlignes, så hvis du gerne vil prøve effekterne af på egen krop, virker rosmarinolien som et rigtigt stærkt valg. Alternativt kan du vælge rosmarinvand, som vi beskrev i begyndelsen af artiklen. Vandet bærer nemlig også mange fordele fra rosmarin, men dog i en lidt mindre koncentreret form.
Har du et spørgsmål eller en kommentar, kan du skrive dem i kommentarfeltet herunder 🙂
Gode kilder:
–
–
–
Anna Voss skriver
Hejsa. For ikke at få tørre slimhinder i næseborene, smører jeg dem med oliven olie, må den tilsettes en dråbe Rosmarin olie og bruges i næsen?
VH anna
Cosmos Co skriver
@Anna Voss
Ja det må du gerne, olien er god til udvortes brug. Den må dog ikke bruges ren i næsen, da den er meget kraftigt, og det kan give vejrtrækningsproblemer.
Så husk at følge doserings anbefalingerne i denne artikel 🙂
https://shop.cosmos-co.eu/da/dosering-af-aeteriske-olier-essentielle-olier-a-24
Angelina skriver
Hej. Hvordan skal man bruge Rosmarinolien i hovedbunden, er det ved at putte nogle dråber i ens shampoo og lade det virke i nogle minutter?
Vh
Angelina
Cosmos Co skriver
@Angelina
Du bruger rosmarinolien ved at tilsætte den f.eks i din shampoo, men alternativt også i en vegetabilsk olie eller i vand.
Husk at doseringen skal være 1:100 eller 2:100, da æteriske olier er meget koncentrerede.
Læs mere her
https://shop.cosmos-co.eu/da/dosering-af-aeteriske-olier-essentielle-olier-a-24
Caroline Klausen skriver
Hvordan er blandingsforhold med rosmarinolie, hvis jeg selv vil lave rosmarinvand/spray til håret? Og må det sidde i natten over?
Cosmos Co skriver
@Caroline Klausen
Doseringsforholdet er 1:100 eller 2:100, da æteriske olier er meget koncentrerede.
Alternativt kan du købe rosmarinvand, også kaldet floralwater, som er et biprodukt fra produktionen af den æteriske olie.
Læs mere her:
https://shop.cosmos-co.eu/da/dosering-af-aeteriske-olier-essentielle-olier-a-24